Om Bloggen

Det virkede mærkeligt at lave en "om mig" side, for bloggen kommer til at være fyldt med mine oplevelser og tanker. I stedet har jeg besluttet at laven en side med lidt information om bloggen og hvad du kan forvente af mine indlæg.


Jeg bliver 30 til efteråret og det er meningen at bloggen skal være et modsvar på alle de forventninger jeg (og andre) har haft til mit liv i tyverne. For jeg har ikke født nogen børn, jeg er ikke blevet gift, jeg har ikke min egen butik, jeg har ikke et ikea-hjem og jeg er stadig under uddannelse.

Her er meningen med bloggen så at smide de perfekte ambitioner ud til en kant. Jeg prøver at fokusere på det positive, ved at anderkende og acceptere det negative som en del af noget der ikke er perfekt, men som er godt nok. 

Selvfølgelig er det ikke alt der kan "fikses" på den måde, vold og mishandling; mennesker der er forfærdelige ved hinanden mm. det vil jeg slet ikke begynde på i den her blog. Men hverdags problemerne, alle de små nykker man kan ha (og som jeg også selv har) om hvordan haven og huset og ens egen krop og ens partner burde være.

Jeg kommer blandt andet til at skrive om kreative projekter, mine usikkerheder og hvordan jeg håndtere dem, krops-idealer, frivillig barnløshed, selv-forkælelse, film, musik og sikkert meget andet. Jeg brokker over overperfektionisme og hylder i stedet de ting der er gode nok. 

Som du forhåbentligt allerede kan se, er jeg kommet langt siden jeg i 5 klasse sagde til min mor, at jeg ville være gymnastiklærer når jeg blev stor, fordi de ikke behøvede at lære at læse. Jeg er ordblind og det gør, at perfekt retstavning og grammatik ikke er noget jeg kan levere uden hjælp. Det er en af mine personlige uperfektheder som selvfølgelig bliver indkluderet i bloggen. 

Derfor hedder bloggen: Katten i Hundehuset

Det lyder forkert ikke? 

Det er meningen. En kat bor ikke i et hundehus. Størresesforholdet er helt forkert og den ender med at blive jagtet væk når hunden kommer tilbage.

Katten ved ikke at den bor i et hundehus, eller at hunden måske kommer tilbage, den lægger sig bare på det varme tag i solskinnet og når det begynder at regne, kryber den indenfor i læ. I den perfekte verden ville et menneske opdage den, tage den indenfor i varmen, fodre den og lade den ligge imellem puderne i sofaen foran en varm pejs. Men det er nok de færreste der ville invitere en fremmed, våd kat indenfor, og de ville nok slet ikke lade den ligge i sofaen. 

Hundehuset er ikke varmt eller specielt luksuriøst, men i forhold til at sidde under bunden på en bil eller i en busk, er hundehuset mere sikkert, der er læ for vinden og taget er tæt. Hundehuset er godt nok. 

Min lidt kringlede metafor, er enlig bare et udtryk for hvordan livet sjældent giver os de perfekte forudsætninger, men at det ikke nødvendigvis betyder at det vi har ikke er godt nok. 

Kommentarer